Uncategorized,

“Mor, er jeg et handicappet barn?”

Mange forældre til børn med handicaps frygter dagen, hvor de små begynder at stille spørgsmålstegn ved deres manglende kunnen.
Også jeg!
Jeg troede, at jeg var grundigt forberedt.
Forberedt på mine egne følelser og forberedt på, at være den fornuftige, forklarende Mor….
Det var jeg. Men ikke i det omfang jeg havde drømt om….

I mandags startede Julie til svømning.
Voldsomt stressende for en svømmehals-hader som mig. En times kø gennem KBH efterfulgt af en hysterisk mand, der midt i mit paniske parallelparkeringsforsøg, fægtede med armene for, at jage mig væk fra handicap-parkeringspladsen.
“DU MÅ IKKE PARKERE HER, DET ER EN HANDICAPPLADS”. Jeg stiger ud af bilen og åbner bagagerummet for, at tage svømmegear ud.
Forsøger at ignorere den hidsige mand. Han kunne jo se, mit fine blå skilt i forruden.
Igen råber han: “Du er jo ikke handicappet, så du MÅ IKKE holde her?”….. grrrrrr……..
Jeg svarer ham kort: “Jeg har et handicappet barn”.

Uden at tænke over, at bagagerummet står åbent- og små, lange ører er rullet ud på bagsædet.
Da jeg åbner sidedøren, sidder to store blå øjne og kigger forundret på mig:
“Mor, er jeg et handicappet barn?”.
Åh Gud. Av – det føles som en kniv i hjertet – en meget skarp kniv…….
Jeg fik lynhurtigt hanket op i mig selv og svarede:
“Ja, det er du. Når man ikke kan gå selv, så er man handicappet” (uden nogen former for, “og-det-er-synd-for-dig” i mit tonefald).

Julie tænkte lidt. Hun var hverken ked af det eller påvirket – hun svarede: “Jamen Mor, jeg kan godt gå selv………..med dig……”.
Jeg svarede hende: “Du kan ikke gå uden mig. Men det kommer du til”.
Så smilede hun og sagde: “Ja, jeg har engang været i cirkus med Mormor”….. – og så var den snak overstået….
For denne gang.

Jeg er helt bevidst om, at det ikke er sidste gang, at jeg skal konfronteres med de undrende blå øjne.
Næste gang er jeg klar……….

Dragten som Julie har på hedder “Mollii dragten”.
Det er en dragt der er udviklet af fysioterapeuter i Sverige. En dragt, der sender elektricitet igennem Julies krop.
Meget lidt, vel at mærke.
Det føles som små prik på huden.
Julie skal bruge den en time om dagen, den næste uge, som en del af et forskningsprojekt..
Det viser sig nemlig, at mange CP børn slapper bedre af og har lettere ved, at kontrollere deres spændinger, når de får elektriske impulser påført deres krop.
DET skal prøves. ALT skal prøves (alt uden bivirkninger naturligvis).
Vi SKAL have Julle på benene….

I øvrigt, er jeg ved, at indlede et samarbejde med klodens fedeste børnesko-producent.
Jeg har præsenteret en idé – som de er helt friske på….. JEG ER BÅDE STOLT OG TAKNEMMELIG.
Vi (de) skal lave sko, sandaler og støvler der passer til AFO skinner. De der dumme plastikskinner som Julie (og en milliard andre CP-børn) har på fødderne og som tvinger forældre ud i paniske og grimme fodtøjsløsninger….
Nu skal der udvikles sko, der både er fine, praktiske og NORMALE!!!!!

HURRA HURRA HURRA HUUUUURRRRAAAAAAAAAAAAAA – er jublende glad…

Det skal jeg nok fortælle meget mere om senere.

God aften til jer og tak fordi i læser med…

/Gitte

06 comments

writer

The author didnt add any Information to his profile yet

6 Comments

Esen Deniz Köse

Kære Gitte, følger dig og dit liv som mor til din dejlig pige julie. Desværre er det sådan i dagens danmark i samfundet, at der efterhånden ingen respekt eller hensyn er overfor mennesker, egoismen har ligesom taget over..
(meget meget øv). Måske at du blev sat på prøve (hård prøve) ,med den hidsige mand, som jo fik dig til at fortælle, at du havde et handicappet barn, altså at du et eller anden dag vil stå med den ift. at skulle fortælle Julie det og at hun på et eller andet tidspunkt ville få det af vide.
(og selvfølgelig var det ikke en rar måde at hun skulle få det at vide på). Jeg synes at, det var det allermest rigtige du gjorde, mht.at du svarede Julie. Ja det er dybt hjerteskærende, at skulle stå i sådan en kedelig situation.Du er en stærk kvinde, uden tvivl der kæmper og vil kæmpe for Julie. Håber det bedste for dig og familien.
Mvh.Esen.

Reply

admin

Kære Esen.
Tak fordi du følger med – og tak fordi du smider en sød og varm kommentar efter os.
Det er rart :o)
Tusinde tak og rigtig god weekend til dig,
Kh fra GItte

Reply

Josefine

Hurraaaaa för nya, snygga skor!!! Jag kan knappt vänta på nästa uppdatering!!!

Reply

admin

Ha ha, ja det ska nog bli en succes för alla som har barn med breda fötter eller som har AFO skinner som Julie.
Tyvärr är det inget man bara fixar över natten, men NÄR det blir klart – då blir det ett hitt, det är jag övertygad om.
Bh Gitte

Reply

Katrine Doile

Kære Gitte.
Jeg bliver så rørt og fascineret hver gang jeg læser herinde, og tænker “hvis alle var så stærke som Gitte og Julie”! Den kamp du kæmper for din datter er inspirerende og kræver at man er lidt af en Superwoman, for hverdagen går jo på ingen måde i stå-jobbet skal stadig passes, huset cleanes, de to øvrige børns hverdag skal have opmærksomhed og parforholdet skla også lige plejes….så stor respekt herfra!
Jeg syntes din/jeres blog er så fantastiske ærlig om jeres hverdag, og er sikker på at det kan hjælpe mange andre i lignende situation. Fedt du gør det!!
MEGA godt initiativ med skoene-det er jeg sikker på at MANGE forældre (læs mødre) vil sætte stor pris på og bakke op om!! Det er utroligt at deres sko skal synes anderledes, og at man ikke noget før har udviklet sko med et look som de andre børn i børnehaven/skolegården.
Varmen knus herfra
Kh Katrine Doile

Reply

admin

Kære Katrine
Tusinde tak for din virkelig søde og varmende besked.
Det er skønt og meget bekræftende med dejlige beskeder som din. Det er opmuntrende og utrolig sødt, at du vil bruge tid på, at smide en hilsen vores vej.
Mange, mange kram til dig og V.

Reply

Leave a Reply

Instagram

Instagram has returned invalid data.