Uncategorized,

Når livet ændrer sig…….

Her sidder jeg. 37 år gammel. 3 børn, en uundværlig mand, det perfekte job og et dejligt (tilpasset) hjem.
Jeg betragter mig selv som heldig. Meget heldig.

Inden jeg fik Julie, så verden helt anderledes ud. Min hverdag var, som alle andres, fyldt op af job, en smule praktik (med et barn) spræl og impuls-aftaler.
Jeg kunne stresse op over småting og kunne leve dagen på et minimum af søvn. Den frivillige søvnløshed, vel at mærke. Den manglende søvn der skyldes vin, venner og gode grin. Jeg kunne jo “sove-når-jeg-blev-gammel”.

Efter Julies ankomst forandrede alt sig.

Småproblemer forsvandt. Bagateller fra “den gamle hverdag” forsvandt. Dage, jeg tidligere havde betragtet som hårde, blev uvæsentlige.
Der kom mange, nye, dage af den hårde slags. Den RIGTIG hårde slags. Men HÅRDE på en helt ny måde.
Dagene og månederne efter diagnosen var fastsat, blev forvandlet til et sort/hvidt skoleskema.
Et skema af bekymringer og terapeutiske behandlinger.

“Kommer hun nogensinde op på de ben”, “bliver hun mobbet”, Hvornår kommer spørgsmålet, om hvorfor hun ikke kan det samme som de andre”, “får hun trænet nok”, “hvor har hun ondt”, “har jeg trænet nok med hende i dag”, “gad vide om den træningsmodel er god”, “kan man have kørestolen med derhjem”, “hvor langt kan hun gå med gåvognen -inden vi skal have kørestolen i brug – og har vi plads til det hele i bilen med 2 andre børn og 32 ton oppakning”, “slipper vi nogensinde af med de dumme AFO-skinner”,.(det tager en krig at få et barn i AFO skinner, når fødderne er helt stive og u-samarbejdsvillige)…..osv….
Listen er lang og min tankegang er dagligt præget af flere elementer fra listen………

Der findes ikke længere “normale dage”. Alle dage præges af en eller anden form for terapeutisk logistik og jeg har efterhånden lært at acceptere, at det er sådan mit liv ser ud nu.

Særligt de hårde dage og hårde perioder er nødvendige. Nødvendige for, at kunne sørge, være ked af det, være skuffet, være bekymret og ikke mindst for, at gøre én stærkere. Stærkere til, at håndtere morgendagen med et handicappet barn og endnu mere til, at kunne håndtere fremtiden.

Den uvisse fremtid. Den fremtid, der indeholder svarene på alle mine spørgsmål….

0no comment

writer

The author didnt add any Information to his profile yet

Leave a Reply

Instagram

Instagram has returned invalid data.