Uncategorized,

Når vennerne falder fra…….

Da jeg blev mor til Julie, gik der lang tid efter indlæggelsen før, at mit indvendige følelseskaos var kortlagt og den mentale indbox var rengjort.

Der gik lang tid, hvor jeg takkede nej til alt. Jeg kunne simpelthen ikke slippe følelsen af, at være “døgnvagt” for Julie.
Dét barn, jeg udemærket vidste, ikke var som de andre børn. En form for overbeskyttelse.
Og en form for, beskyttelse af mig selv.
Jeg magtede ikke, at hver gang jeg forlod matriklen, skulle jeg konfronteres med dét, jeg ikke selv havde svaret på.
Dét, der gjorde ondt, inde i min sjæl.

Der gik lang tid før, lysten til at være væk mere end et par timer, dukkede op igen.
-Og så kom Oliver.
Igen, var jeg “låst” med et handicappet barn OG et ørebarn, der skreg 23 ud af døgnets 24 timer.

Vi startede forfra med babykaos, en 8 årig preteenager OG en handicappet, 3 årig-trodsalder-pige…….
Så drømmen om, at komme i bad, var på niveau med 3 uger på Maldiverne.

Kunne ikke få mig selv til, at efterlade Jesper med de 3 bananer.
Det var ikke “bare” 3 børn. Det var 3 børn, som på hver deres niveau, var ekstremt krævende.

3 børn, der kunne drive 2 voksne til vanvid og få begge voksne til at tænke:
“SÅ HOLD DOG KÆÆÆÆÆÆÆFT”.
(Guderne skal vide, at de ord også har forladt mine tanker – ud gennem læberne, en gang eller to).

Så, igennem snart 4 år, har jeg været en elendig veninde. Veninden der takkede nej til ALT.
Veninden der glemte fødselsdage og veninden der altid var (er) 100 år om, at ringe tilbage.
Det kunne ikke være anderledes.

Når facebook (eller andre sociale medier) fremviser arrangementer man (jeg) tidligere har været en del af – og pludselig ikke længere er, bliver jeg alligevel lidt ked af det.
Ked af det over, at vide, at JEG SELV ER ÅRSAGEN til, at jeg ikke længere bliver inviteret.
Jeg har jo, for helvede, takket nej 3000000 gange – og så stopper folk til sidst med, at invitere…..
Det er helt forståeligt og helt fair….. Jeg ville da også opgive og forhåndstænke: “Jamen hun kommer ikke alligevel”….

De rigtige veninder, er her jo gennem tykt og tyndt….
Det har taget mig lang tid, at erkende, at man ikke kan have det liv jeg har – OG pleje en kæmpe venindeflok….

Livet ændrer sig……….og det er dejligt……..

04 comments

writer

The author didnt add any Information to his profile yet

4 Comments

Stone

Du er en vidunderlig veninde og bestemt ikke elendig ❤ Livet ændre sig – JA
Det der betyder noget er de ægte og nære realtioner man har i sit liv, uanset hvor tit man taler sammen eller ( kan nå at ) ses
LOVE til hele jeres familie

Reply

admin

JAAAA du har helt ret, søde… Tak for din søde besked – og tak for jer.
Kram

Reply

Tina // Provinsmor

Intet rydder bedre ud i vennekredsen end børn!!! Og du er absolut ikke den eneste, der ‘kommer’ til at sige Hold Kæft indimellem Vores den store kan indimellem være en lidt stor mundfuld at rumme (adhd har været nævnt af ppr), så nogle gange kører han mig så langt ud, at jeg ikke helt har kontrol over, hvad jeg siger Og desværre må vi sige, at det også har kostet os på vennefronten – èn var sågar så flink at bekræfte os i det! Men børnene først – så hende snakker vi ikke rigtig med længere

Reply

admin

AV AV…. det kan jo være svært for vennerne at forstå, hvad man som familie skal igennem, når man har et barn med udfordringer….
Og ja, børnene først. De RIGTIGE venner er der stadig, når overskuddet vender tilbage…
Tak fordi du læser med.
Mange varme hilsner fra Gitte

Reply

Leave a Reply

Instagram

Instagram has returned invalid data.