Home 3, Home 4, Travel,

Født uge 29+6

Ved en gennemscanning i uge 20 opager lægerne, at jeg er ved, at gå i fødsel.

Min livmoderhals var 1,5 cm lang (skulle vist have været 3-4 cm). Kort var den. Alt for kort.
Jeg blev indlagt samme dag og behandlet med en hulens masse stikpiller (som jeg ikke kan huske navnene på).

Kæft det var hårdt. At ligge helt stille og bede til guderne om, at passe godt på min baby.

I uge 24 bliver jeg overflytet til Rigshospitalet – da de tager imod babyer fra uge 24.
Det var frygteligt, at være indlagt på Riget. Manglende ressourcer på gangene gjorde, at der gik længe imellem besøg og kontroller.
Sengetøjsskifte var en by i Rusland og jeg fik også besked på, at hente min mad selv… (jeg måtte ikke stige ud af sengen eller udsættes for nogen former for bakterier – meeeen kunne godt lige hjælpe til med maden).

I uge 28 blev jeg flyttet tilbage til Roskilde.
2 dage senere gik vandet…. og jeg lå yderligere 14 dage – helt musestille.

Dagen efter vandafgang fik vi lov til, at komme op på neonatalafdelingen og se en lille dreng på 1500 gram – så vi var forberedte på, hvilket syn der ventede os. Han var så fin, lille Norr. Havde forventet noget skræmmende……

Så kom dagen. 14. oktober, 2013.
Kunne mærke, at der ikke var mere at gøre. Ud skulle hun.
Hun blev født ved en helt normal (og smertefuld) fødsel og røg direkte på neonatalgangen og fik CPAP.
Hun fik sonde hver anden time. Den lille pige på 1450 gram.

Alarmerne ringede HELE tiden. Døgnets 24 timer. Hendes tal var ustabile og teamet af læger fløj ind og ud hos os.
Min søvn bestod af 1,5 times intervaller – og der var konstant mørkt i rummet. (Julie måtte ikke få lys).
Jeg var en zombie og et kaos indvendigt.
Et mix af frygt for at miste og frygten for fremtiden – blandet med lykkerus over, at hun var ude – (og jeg havde fået min “frihed” igen)……

Vi var indlagt i 2 måneder på neonatalafdelingen og kom hjem, da Julie rundede de 2400 gram.

0no comment

Instagram

Instagram has returned invalid data.